fredag den 5. august 2016

Tegning med Iben og Monty

     Undervisere: Andreas Monty og Iben Lindebjerg
Hele året

De forløb som vi har haft med Monty kører meget på elementet ’udforskelse’. Han skubber os ud af vores comfort-zone og lærer os at arbejde på måde vi ikke er vant til. I løbet af vores første tid med ham arbejde vi meget med komposition, hvor vi klippede figurer ud, så de kunne rykkes rundt og sættes på plads i en ramme. Det er en meget atypisk måde at arbejde på, hvis du er vant til bare at skitse en tegning op og så færdiggøre den. Øvelserne havde nogle super fede ’barnlige’ elementer, der lærer én, at man ikke skal være bange for at lege rundt med tingene. Denne her øvelse er noget vi har brugt flere gange i løbet af året, for eksempel da vi tegnede jazzmusikere og da vi lyttede til sange ’sommervise’ og lavede en efterårscollage, men det er også noget vi brugte så nyligt som i vores grafisk fortælling forløb. Endvidere har vi lavet flere småopgaver med skabelse af verdener, tatoveringer, masker og så videre. Én af de store opgaver, var da vi skrev barndomsminder ned, hvorefter vi lavede dem om til børnehistorier.











Med de forløb vi har haft med Iben, har der været stor fokus på elementer fra klassisk tegning. Til croquis har vi fået undervisning, der byggede videre på, hvad vi lærte sidste år om konstruktion af former og opbyggelse af en krop. Vi har haft et par korte, intense forløb med fokus på forskellige, udfordrende dele af kroppen, såsom fødder, hænder og hovedet, og så vi haft vores langtidsstudier, hvor jeg virkelig føler jeg har rykket mig, i forhold til at skabe en form med values. Vi har også været på Viborg Kunsthal, hvor vi arbejdede med former og skygger, da vi tegnede dele af en arkitektonisk udstilling.














Ingen kommentarer:

Send en kommentar