fredag den 5. august 2016

Skulptur med Bart

Undervisere: Bart Kubica (og Rene Smith)
uge 39-40, 2015


Under dette forløb, fik vi som opgave at kreere en mindre skulptur ud af materialet Silk Clay, hvilket få i klassen havde prøvet at bruge før. Processen startede med idéudvikling, hvorefter vi alle byggede et skelet af ståltråd, gaffatape og hvadend vi kunne finde på. Derefter dækkede vi det i silk clay, hvilket efter min mening er et super fedt materiale, som jeg gerne vil arbejde videre med, hvis muligheden byder sig. Materialet er dog lidt svært at glatte ud, men nu hvor vi alle har lært det bedre at kende, ville det klart være nemmere at arbejde med i fremtiden. Projektet var individuelt, og der var ingen grænser, for hvad vi måtte lave, men desværre blev vi næsten alle færdige før forløbet sluttede, uden at vi havde mulighed for at begynde på en ny figur, da materialerne, så vidt jeg husker, var blevet næsten opbrugt af 1.k’erne. Bart var vores lærer i starten, hvorefter Rene overtog – vi havde dog ikke super meget kontakten med dem, og de fleste af os var ret selvkørende og administrerede selv vores tid. Den sidste periode brugte vi på at tage vores skulpturer over på VIA, hvor vi tog billeder af dem. Forløbet har hjulpet mig med at få en fornemmelse for rum, og jeg håber på at få mulighed for at arbejde i 3D igen, da det er en god udfordring for mig.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar