Intro og tegning med Iben Lindebjerg - Uge 33 til 36 torsdag til fredag.

Med Iben gennemgik vi en introduktion til tegning og skitsering og fik undervisning i klassisk tegning og tilhørende teknikker. Vi har arbejdet meget med croquis, skitseøvelser i byens rum og tegneøvelser med henblik på at styrke vores fornemmelse for form og figur,

I starten af vores croquisforløb var jeg meget dårlig til at overskue en hel figur på én gang – jeg endte ofte med enten at mangle hoved eller fødder eller bare begge dele. Senere i forløbet begynder jeg at placere figuren meget hurtigere og langt mere præcist end før, og jeg begynder endda at have det hele af personen med på papiret (for det meste). Desuden er min fornemmelse og generelle forståelse for anatomi og bevægelse er blevet voldsomt styrket – en ændring jeg selv ser i skitser fra først og sidst på året.

Udover klassisk croquis, er de øvelser, der har hjulpet mig allermest, at tegne simple cirkler som flyder ind og ud af hinanden lavalampe-style (noget der har givet mig en bedre forståelse for stræk og folder, hvilket har haft betydning for min måde at tegne bevægelse på), og så at tegne mennesker som om de er viklet ind i ståltråd (hvilket har haft stor betydning for min måde at tegne forkortning – på trods af at jeg stadig kæmper med diverse skraverings-teknikker)

Alt i alt, kan jeg selv mærke kæmpe forskel mellem først og sidst i de forløb vi har haft med Iben – en af de lærere, hvis feedback jeg får allermest ud af.

Skulptur med Rene Smith - Uge 37 og 38 torsdag til fredag.

Med René arbejdede vi med skulpturer af flamingo og cement. Det var spændende og udfordrende at arbejde med så fremmede materialer, og det var interessant at beskæftige sig med noget så nyt,

Den første skulptur i forløbet lavede jeg alene – den forestillede en drage og var meget imponerende. Trods dette, værdsætter jeg den stadig, da den hjalp mig med at lære materialet bedre at kende samt bragte mig den erfaring, at man aldrig skal forsøge at lave tynde vinger ud af hverken cement eller flamingo (it lead to an outcome I, in retrospect, perhaps could’ve seen coming..). Denne drage havde desværre et kort liv og stillede sine træsko, før der blev taget billeder af den. Heldigvis har jeg lavet en super radical tegning af den i Paint, som næsten ligeså godt kunne være et foto (til trods for at jeg har tilladt mig at farvelægge min parafrase-drage).

Efter den ”rasende succes” valgte jeg at lade være med at arbejde alene mere. Jeg hapsede Iben og Lasse, og sammen begyndte vi århundredets korteste idé-udviklings-proces. Et sted på et af vores værelser ligger garanteret en papir-lap med vores illustration af ideen på, men da den nok ikke bliver fundet lige med det samme, så har jeg valgt at illustrere, igen i Paint, hvordan den nok så ud.

En afrevet lap papir fra en tiger-blog med et par streger på, der, med sammenknebne øjne og lidt viljestyrke, sagtens kunne forestille en flamingo, varvi klar – done – vi havde en idé. Så var det jo bare lige at gøre det.. Efter et hyr med flamingo, sten og cement endte vi med at smøre hele dimsen ind i skum og efterlade den.

Flamingoen blev desværre heller ikke blevet fotodokumenteret, men den lignede ifølge legenderne et mesterværk.. Uden ben.. for dem havde vi vist ikke lige sat på. Til gengæld blev det en flamingo, der, udover at stå i katedralen i alt for lang tid, blev en del af livets cirkel, i form af at den blev opslugt og brugt som vores første skulptur i det senere forløb med Christian Dinesen

Jeg indså efter projektet, at jeg sagtens kunne havde fået meget mere ud af Renés ekspertise og det kreative materiale-valg – nogle refleksioner som, jeg føler, ses på mine senere projekter, da jeg, efter det her, er mere dedikeret :-)

Tegning/skitsning med Andreas Monty - Uge 39, 40, 41 torsdag til fredag.

Monty har en spændende, anderledes måde at se kunst på og positiv energi, der ikke kan andet en at smitte af på dem omkring ham. Der foregår hele tiden noget, og man bliver konstant udfordret på ens egen definition af ”korrekt”  kunst, og man bruger hele tiden sin fantasi.

Alle skitser og tegninger bunder på en eller anden måde i den realitet der omringer os, men samtidig hjælper han os med ’det der ekstra’ – det i tegningen som er vores eget. Det var et forløb, der var krævende, i den forstand at du konstant var ude af din ”comfort-zone” – noget jeg lige skulle vænne mig til, men hurtigt lærte at værdsætte.

Street Art med Christian Dinesen (Del 1/4) - Uge 42, 44, 45 mandag til fredag.

Med Christian arbejdede vi med kunst-installationer i det offentlige rum. Vi havde, i løbet af forløbet, tre små projekter og så et større, der skulle bruges i sammenhæng med et forløb i Dansk. Vi havde meget lang line alle ugerne – noget jeg føler vi (i hvert fald dem jeg var sammen med) udnyttede super godt :-)

Nanna, Oliver, Iben og jeg startede med projektet ”Flemming” – Det projekt der opslugte vores flamingo fra vores projekt med René. Så vidt som jeg erindrer, var opgaveformuleringen meget åben og var blot at lave en nonfigurativ skulptur, der kunne placeres i byrummet.. ups…

Vi havde det sjovt med forløbet og havde et godt samarbejde trods enkelte tekniske komplikationer (jeg nævner ingen flamingoer, som ikke havde lyst til få limet vinger fast til sig). Vi endte med et projekt, der ikke helt passede ind, men vi og mange andre elsker alligevel stadig Flemming – noget der ses på hans facebook-profil (ja, så pinlige er vi), hvor han er blevet navngivet Ebola-fuglen og endda har fået tegnet fan art ude i Vestas.

Street Art med Christian Dinesen (Del 2/4)

Det næste projekt lavede Iben og jeg alene – vi scoutede byen og havde mange ideer, og valgte at lave et solsystem i nogle indhak, vi fandt på en gammel bygning – her opstod dog nogle problemer, da projektets funktion gerne skulle være at lave en kommentar til noget samfunds-relevant. Derfor endte vi, for at skabe et samspil mellem placeringen og projektet, at lave planeter og stille dem foran en kirke, med fokus på kontrasten mellem det naturvidenskabelige og det religiøse.

Det her projekt er det, som vi har fået allermest respons på HELE året! Da vi skulle ud og sætte op, prøvede vi et par forskellige steder, og hver gang var der folk, der begyndte at tale til os – mange børn var interesserede i at se, hvad det var, vi lavede, og vi havde endda en skolelærer, der indgik i en spændende samtale med os om kunst, kultur, religion og videnskab, som ville høre, hvad vi havde tænkt os at gøre med projektet bagefter. Da vi, på grund af vinden, ikke kunne lade planeterne stå, så gav vi senere på ugen projektet til lærerens skole, hvor de kunne komme op og stå ved et af naturfagenes lokaler. Vi er glade for ideen, og vi føler at vi blev velmødt. Selvom vi nok havde finpudset det hele en del, hvis vi må gøre det hele om igen, så er vi, med tiden, alligevel blevet glade for udtrykket, vores værk har.

Alt i alt et meget givende projekt!

Street Art med Christian Dinesen (Del 3/4)

Iben og jegs tredje projekt var lidt mere spredt, og værkerne har ikke helt nogen sammenhæng. Vi lavede små kommentarer rundt i byen på diverse bygninger og institutioner, en fuldstændig-absolut-ude-af-kontekst frø der blev sat op på TAW og så en life-size buff mand, i hvad der typisk ville blive set som udfordrende kvindetøj ( han blev sat op på stadion ved siden af et fitnesscenter og virker umiddelbart til at være det mest provokerende projekt vi nogensinde har lavet, kun baseret på de få timer det tog for dem at febrilsk få pillet ham ned)

Street Art med Christian Dinesen (Del 4/4)

Det sidste, og større, projekt lavede Ida, Janne, Iben og jeg sammen. Opgaveformuleringen lød på at lave et værk eller en installation, der i samarbejde med byrummet skulle forme en kritik eller en debat hos beskueren – meget åben opgaveformulering med mulighed for brug af alle materialer og aspekter af nutidens samfund. Vi valgte at arbejde med paste-up og med at sætte figurer af nøgne mennesker med dyriske udtryk og ”velklædte” dyr i menneskelige situationer. Vi udvalgte først nogle dyr og delte derefter dyrene ud i mellem os med den opgave at tegne et dyr og et tilhørende menneske. Da vi hver især havde to færdige tegninger fandt vi transparent papir og tegnede tegninger over på dette. Vi blæste dem op på en overhead projektor og tegnede dyrene og menneskene i deres respektive størrelse.

Det var dog svært at finde ideelle steder at hænge dem op, da vores tegninger var rettet som en generel kritik mod samfundet og ikke lavet efter et specifikt problem eller målrettet mod en bestemt menneskemængde. De ville give lige meget mening på et hospital som på en skole, da vores budskab er relevant for alle. Vores ønske var ikke at skabe stor forargelse hos personer med en bestemt holdning, men mere generelt spørge ud til samfundet, hvad der bliver opfattet som dyrisk, og hvad der er menneskeligt. Målet med vores placeringer var, at hvis man havde set en, havde man set flere, for et nøgent menneske, for sig selv, stiller ikke et spørgsmål. Man kan derfor godt diskutere, om de ville have fungeret bedre, hvis de hang ved siden af hinanden, da tråden så automatisk ville blive forbundet og sammenhængen mellem værkerne tydeligere. Vi håber dog, at man stadig kunne koble værkerne sammen med de fælles emner, der forbinder dem.

Projektet tog udgangspunkt i, at mennesker bliver meget anonyme uden deres tøj som en facade til at fortælle hvem de er, mens dyrene overtog deres personlighed med de få beklædnings-stykker de fik på. Dyrene fik en personlighed og på den måde en bevidsthed, mens menneskene mistede en del af deres. 
Tråden mellem beklædning og bevidsthed daterer helt tilbage til det gamle testamente. I skabelsesberetningen hører vi om Adam og Eva, der efter at have spist af kundskabens træ, bliver bevidste om deres nøgne kroppe og forsørger at beklæde sig med figenblade. Denne bevidsthed er den man normalt refererer til, når man diskuterer forskelle på mennesker og andre dyr.

Dette er ellers en lille ændring, men den kan frembringe et pimp pindsvin, et nuttet rådyr og en hjemløs ræv. Alt dette ved hjælp af nogle få symboler. Menneskene har derimod mistet meget af deres personlighed og beskrivelse, da meget af personificeringen tager udgangspunkt i tøjet. Tøjet fungerer derfor som en facade, vi tager på om morgenen. En facade, der måske kan fortælle noget om os, og hvem vi er, eller hvordan vi ønsker at være. Kropssprog og ansigtsudtryk er også en del af den facade, som vi gemmer os bag. Disse bare mere personlige og uden at kunne blive så nemt skiftet ud. Tøjet kan derimod ændres, og med meget få ændringer kan det give et komplet andet førstehåndsindtryk end det forrige.

Vores tegninger havde dog en vis uoverensstemmelse. To af menneskene blev meget dyriske og uperfekte, mens det sidste stod uden så meget som en eneste rynke eller fold forkert men også uden noget udtryk overhovedet. Uoverensstemmelsen ses også i stilen, hvor de dyriske udelukkende blev tegnet i sort-hvid, og den tomme/simplistiske fik lagt skygger i en grå tone. Grundet de forskellige stilarter og udtryk, virkede budskabet meget forskelligt fra de enkelte par, hvor de dyriske tegninger var bedst til at fange den lille forskel mellem menneske og dyr og den idé om, at mennesket ikke altid skal se pænt ud.

Reaktionerne på de forskellige tegnestile var også meget forskellige. Ved de animalistiske tegninger oplevede vi, at folk var frastødte af de uæstetiske og uskønne figurer af de nøgne og skrigende afbillede af menneskeheden. Tværtimod var mange glædeligt overraskede over dyrene, og vi oplevede til stor del, at folk begyndte at opfinde personligheder til de dyr, vi havde sat op. De blev tildelt personlighedstræk, arbejdsgivere og diverse forhistorier.

Samtidig med at påpege observation på hvor hurtigt man skelner mellem animalistiske træk og menneskelig bevidsthed, forholder vi os også meget samfundskritisk til projektet. Vi bruger det som et medie til at rejse spørgsmålet; hvad er menneskeligt, hos beskueren. Vi forsøger ikke at komme med en konklusion, men derimod blot at stimulere beskuerne og plante spørgsmål i deres hoveder.